Jeg elsker at læse. I skrivende stund har jeg allerede 2 blogindlæg der bygger på denne kærlighed for bøger. Jeg har over 90 bøger angivet på Goodreads som “want to read”. Jeg har læst 61 nye bøger i år ud af de 100 jeg gerne skulle have læst indenfor 2017. Der er intet bedre end at blive så fanget af en bog, at man bare er nødt til at blive oppe hele natten for at læse den færdigt. Der er intet bedre end at blive klog på kulturer, mennesker, religion, Mellemøsten, kvinders styrke osv osv. igennem bøgernes verden.
Derfor er denne lille tradition jeg har med mig selv nok ikke så mærkeligt. Hvor andre måske tager bøger fra diverse lister af “Sommerens Must Reads”, har jeg en lidt anden tradition. Når jeg rejser i 3 uger og mere i det samme land, sætter jeg mig altid for, at læse en bog af en lokal forfatter eller en bog, hvor handlingen sker i landet jeg befinder mig i. Der er bare ikke noget, som giver én et større kulturelt indspark og indsigt af et land, end at læse lokale forfattere.
Da jeg rejste med min bror en måned i Israel/Palæstina, læste jeg “My Promised Land” af Ari Shavit. Min tur til Jordan bød på en bogoplevelse jeg endnu har fornøjelsen af at færdiggøre: “Cities of Salt” af Munif. I dag har jeg besluttet, at når min bror og jeg vender næsen mod Marokko i 2018, skal min læseoplevelse være “Messaouda” af Abdelhak Serhane.
Nu skal jeg bare lige finde en engelsk version af bogen og ikke en på fransk. Så er det godt, jeg har helt indtil sommeren 2018 før jeg skal bruge bogen.
